Dagsprogrammet
Hverdagene på Solgården
På Solgården har vi et fast dagsprogram, som vi bruger på
alle hverdagene. Her kan du se, hvornår der er undervisning,
spisetider, pauser og sengetider. Dette program kan dog variere,
når der er "anderledes uger", ture og andre aktiviteter på
skolen.
Weekendprogram
Hver onsdag offentliggør weekendvagten programmet for den
kommende weekend. På Solgården er der stor tradition for, at
eleverne bliver i mange weekender, derfor er programmet
altid spændende og fyldt med aktiviteter.
Ønsker du ikke at deltage i weekendprogrammet, kan du holde
weekend fra fredag kl. 16.00. Dette markeres på weekendlisten, som
hænges op onsdag.
Forlænget weekend
På årsplanen er der flere steder skrevet "Forlænget
weekend". Det betyder, at der er weekend fra fredag kl. 16.00 til
mandag, hvor du er velkommen tilbage mellem kl. 19.00-22.00. I
ugen efter en forlænget weekend er der obligatorisk
undervisning/aktiviteter om lørdagen frem til kl. 16.00.
