Udlandsture

Spændende udlandsture hvert år!

Hvert skoleår tager Efterskolen Solgården til udlandet mindst to gange. Det gør vi, fordi vi mener, at den internationale dimension er meget vigtig for eleverne almene dannelse.

Derfor gør vi os meget umage med at finde gode kontakter og samarbejdspartnere i udlandet.

Turene er inkluderet i skolepengene, dog er der en egenbetaling på 5.500 kr. i forbindelse med Bibellinjens tur til Israel. 

Udlandsture efteråret 2016

Bibellinjen tager til Israel med afrejse d. 4/10 og hjemkomst 13/10.

Alle andre skal til det skønne og spændende Frankrig, hvor Normandiet og Paris bliver noget af det vi skal se. Der er afrejse den 5/10 (sent om aftenen) og hjemkomst den 13/10.

Skitur foråret 2016
Årets skitur går til fantastiske Skt. Johan i Østrig, og der er afrejse den 10/2 og hjemkomst den 15/2.

Erasmus+ projekt & andre internationale projekter

I løbet af det kommende skoleår vil der for ca. 8 elever være mulighed for at deltage i skolens Erasmus+ projekt, hvor rejserne går til Tyskland og til Slovenien.

Mere information om denne mulighed, og hvordan man bliver en del af projektet, vil blive givet til eleverne senere på året.

Vi glæder os til alle turene...