Fakta om Solgården
Efterskolen Solgården blev oprettet i 1978 af Luthersk Missionsforening i Danmark. Solgården er en kristen efterskole med tydelig vægt på formidling af det kristne budskab om, at Jesus er Guds søn og verdens frelser.
| Solgården ligger i Tarm i
Vestjylland med Skjern Å Nationalpark som en storslået
nabo. Faciliteterne på skolen er helt i top med flotte, nyrenoverede værelser, nyt 300 m2 stort naturfagslokale, idrætshal, mødesal, dejlig dagligstue og meget mere. Alle undervisningslokaler har nyeste it-udstyr, som bl.a. smartboard. |
![]() |
Solgården tilbyder spændende undervisning på 9. kl. og 10. kl. niveau. Et skoleår består af 42 uger.
| Vi ønsker som skole at undervise og virke ud fra det kristne livs- og mennekesyn, hvor den anerkendende pædagogik præger forholdet mellem lærere og elever. Vi vil hinanden, og derfor er Solgården et godt og trygt sted at være elev. | ![]() |
Undervisningen inddrager læringsstile og
har et højt fagligt niveau, fordi vi ønsker at udvikle
dine kompetencer og dine evner. Vi ønsker, at du flytter dig både
som menneske, fagligt og socialt.
På Solgården har eleverne en masse valgfag og kan
vælge mellem hele 6 forskellige linjer: Sportslinje,
Medielinje, Motor- og tekniklinje, Kreativlinje, Musiklinje og
Bibellinje (bibellinjen er dog kun for 10. kl. elever).


