IT i undervisningen
På Solgården er IT en vigtig del af undervisningen.
Konkret betyder det bl.a.
- At notater skrives på Smartboard, som forefindes i alle lokaler
- At notater efterfølgende kan hentes fra skolens server
- At alle lokaler og fællesområder har trådløst internet
- At eleverne har adgang til et lækkert Mac-miljø med forskelligt udstyr
- At lærerne bruger internettet som en naturlig kilde i undervisning
- At der undervises i kildekritik på Internettet
- At mange forskellige medier kan anvendes - fx videokamera og forskellige præsentationsprogrammer, når der skal afleveres opgaver eller lignende
Fra skolens side opfordrer vi alle elever til at medbringe en bærbar pc, for den vil blive brugt meget i den daglige undervisning, som et helt naturligt arbejdsredskab.
Når pc'en gør bøvl
Skulle du få problemer med din pc, mens du går på
Solgården, tilbyder vi dig hjælp i forbindelse med reparation af
din bærbare pc. Så vidt muligt løser
vi problemerne lokalt, men det kan være nødvendigt at
sende pc'en ind til leverandøren. Her er vi også meget
behjælpelige.

Efterskole er mere end pc-spil!
På skolen har vi et positivt syn på brugen af pc'en. Der
skal være tid og rum for at kunne spille netværksspil med de andre
elever, men vi ønsker også, at du skal bruge dit efterskoleophold
til mere end pc-spil. Derfor har vi indført forskellige regler på
området - så der vil bl.a. være perioder, hvor pc'erne ikke er til
rådighed eller, hvor netværket blokerer for forskellige spil.
Filter på internettet
På skolen har vi investeret i et filter, som sorterer
forskellige typer af uønskede hjemmesider fra. Det mener vi, er en
god løsning kombineret med, at emnet omkring "dårlige
sites" tages op i fællestimer, familiegrupper og på
klassen.
Iclass
Sidste skud på stammen er vores iClass - som vi netop har
skudt i gang. Det er blevet et rigtig fedt studielokale som er
åbent for alle elever. Her kan der laves video, musikvideoer,
websites og meget andet. Læs mere om iClass her
