Blandede valgfag
Filmoptagelse og videoredigering
Vi bruger skolens udstyr til at lave små filmklip til
Youtube. Du lærer at optage, redigere og lægge ud på bl.a.
Youtube.
Får
Et valgfag som går ud på at passe fårene i det daglige,
"snakke" og kæle med dem, så de bliver tamme. Hvis vi beslutter at
udvide græsningsarealet, så skal vi også selv lave det arbejde.
Drama
Et fag for dig, som har lyst til at optræde på de skrå
brædder. Dramastykkerne fremføres ved diverse arrangementer på
skolen.
Filmcafé
Vi ser en masse forskellige film - lige fra kortfilm til
almindelige spillefilm fra ind- og udland. Vi snakker om filmene -
finder pointer, budskaber og meningen med filmene.
Fiskeri
Vi tager ud og fisker i Skjern Å, put- and takesøer og
forsøger at fange en af de glubske gedder i lokale søer.
Bocart (drenge / piger)
For dig, der ønsker fart og spænding med stor sikkerhed.
Vi kører på skolens egen bane.
Massage & afspænding (kun for piger)
I dette fag lærer du at give massage. Du lærer om
muskelgrupper og om afspænding. Faget er kun for piger.
Hverdagspsykologi
Vi vil gennemgå nogle psykologiske teorier. Derudover vil
hverdagspsykologiske emner som fx identitet, sorg, følelser og
selvværd indgå.
Handywoman (piger)
Hvad gør jeg, når væggen skal males og lampen hænges op?
Her er alle muligheder for at få små fif til at blive en ægte
handywoman.
Skak
I dette fag lærer du spillet skak at kende gennem spil,
taktik og oplæg.
Knivfremstilling
Her har du mulighed for at lave knive - fremstillet efter
dine egne tanker og ønsker.
Madlavning
Et fag hvor der vil blive bagt og lavet små lune retter.
Hertil kommer emner som pyntning og anretning. Opskrifter
findes, indkøbslister laves og prøves af. Desuden lærer vi
om, hvordan vi kan lave sundere mad til daglig. Faget foregår
i skolens storkøkken.
Outdoor
Livet er at ligge i sin hjemmelavede bivuak ude i den fri
natur og tænke på den dejlige mad, du lige har tilberedt over bål.
Vi tager på små vandre-, cykelture ud i Guds frie natur. For dig,
som tør udfordre dig selv i friluftliv.
Faghjælp (matematik)
Har du brug for hjælp til at få lavet dine lektier i
matematik, er her mulighed for det.
Faghjælp (dansk)
Har du brug for hjælp til at få lavet dine lektier i
dansk, er her mulighed for det.