Storsejr ved trekantstævne
Selvom vejret ikke viste sig fra sin bedste side, var knap 250 efterskoleelever klar til at dyste i en lang række discipliner ved det traditionsrige sportsstævne mellem "søsterskolerne" - Sædding, Løgumkloster og Solgården. Det blev til masser af god fight, spændende dueller og godt fællesskab på kryds og tværs af skolerne.
Det luner...
I de fleste discipliner trak Solgården sig sejrrigt ud af
duellerne og stod, da regnskabet skulle gøres op, som samlet
vinder. En sejr, der luner i et skoleår, hvor de store sportssejre
ikke har været i flertal. Men denne gang var Solgården bare
bedst i næsten alle discipliner.
Det kristne fællesskab samler skolerne
At vi er "søsterskoler" blev afslutningen på dagen et godt
udtryk for. Dagen sluttede nemlig af med dejlig lovsang og andagt
inden turen gik hjem fra det sønderjyske med rigtig høj stemning i
bussen.