Afslutning - Lørdag
Lørdag formiddag var der afslutning for elevholdet 2009/10.
Forældre og søskende var inviteret til afslutningsdagen, hvor forstander, Kristian Andersen, holdt tale, forskellige kor sang og flere elever medvirkede på forskellig måde.
I talen kom Kristian Andersen bl.a. indpå, hvilket dejligt et elevhold det har været. Tonen, sammenholdet og fællesskabet har været i top - det er ikke få gange, at de ansatte på Solgården er kommet ind på lærerværelset og har rost eleverne. Udfordringen som Kristian pegede på er nu at holde fast ved det eleverne er blevet mødt af her - at gribe tilbudet om frelsen i Kristus Jesus og holde ud i livets løb.
Det blev en rigtig dejlig dag og selvfølgelig blev der også plads til det helt store farvel. Såvel elever, lærere og forældre fik sagt farvel efter et dejligt skoleår, som vi nu kan se tilbage på.