Glade avisvindere
For 6. år i træk har Efterskolen Solgården vundet lokalkonkurrencen i den årlige aviskonkurrence "Skriv til avisen". På flotteste vis havde eleverne på "Hold vest" fået skrevet en rigtig flot og alsidig avis.
Avisens navn var "Women" og det illustrede rigtig godt årets tema som var "Køn". Avisen var spækket med flotte artikler og gode billeder. Nu er avisen gået videre til landsfinalen, hvor æren og 25.000 kr. måske venter. Vi får se og de sidste to års guldmedaljer også kan veksles til endnu en!
Bag årets vinderavis stod foruden eleverne og lærerne Ingelise Diaminda & Peter Bruun som var med til at skabe en god struktur på projektet.
Skolens andet bidrag til konkurrencen fik også en rigtig flot tilbagemelding, som vidner om, at eleverne på Solgården virkelig er dygtige avisskrivere.
På disse billeder ses, hvordan lokalkonkurrencevinderne blev fejret i Esbjerg af Jydske Vestkystens team - med biograftur, popcorn og sodavand.
De to aviser kan ses via dette link