Medaljeregn i volleyball
Tirsdag den 1. marts var Solgårdens volleyball spillere i aktion for at kvalificere sig til det dansk mesterskab i volleyball. Det foregik traditionen tro i Nørre Nissum. Puljen i det Midt- og Vestjyske er særdeles hård og meget krævende.
Sølv til pigerne
Det blev til noget af det bedste volleyball som eleverne
på Solgården har præsteret og det gik virkelig godt. Efter helt
fantastisk spil indløste pigerne billetter til DM i volleyball. 3
suveræne sejre over Vedersø, Rydhave og Blåkilde var nok til en
samlet 2. plads. ISI fra Ikast var dog for stor en muldfuld i
finalen, men pigerne gav dem kamp til stregen i en meget velspillet
finale.
Bronze til drengen
For drengene blev det til en flot 3. plads. Op til stævnet havde drengene mistet to af profilerne ved skader på skitur, men trods det formåede de at spille sig i semifinalen. Her blev det til et ærgerligt nederlag til Sædding. Kræfterne var simpelthen sluppet op, da semifinalen var 3. kamp i rap. I kampen om 3. pladsen vred de dog de sidste kræfter ud og vandt over Hestlund.
Eleverne har interviewet nogle elever
Erik Villadsensen fik nogle af eleverne til at skrive
lidt om deres oplevelser - det kan du læse om nedenfor
Melanie, hvad var det bedste ved VM?
Det var super fedt at alle var med på at skulle spille.
Vi havde virkelig meget gejst. Vi varmede op i god tid, og støttede
og roste hinanden, både til opvarmning, men også imens vi spillede
kampene.
Der var rigtig meget energi, mest i starten selvfølgelig. Men jeg synes egentlig at vi blev ed med at kæmpe, indtil bolden lå død på gulvet. Selvfølgelig havde vi også nogle nedture, hvor vi mistede noget af vores gejst, men den kunne vi hurtigt finde frem igen, og spille videre.
Det var super fedt at smadre Blåkilde 25-10 i første sæt, i semifinalen. 2. sæt nakkede vi dem også og det var fedt at man nu vidste at der var sikret en plads til DM. Det fedeste af alt det fede, var det sammenhold vi havde på første pigehold, der hjalp os hele vejen til en 2. plads.
Anja, hvordan ser du på mulighederne til DM?
Hmm, det er meget svært at svare på. Tror vi har en
chance for en medaljeplads, men kun hvis vi virkelig kæmper. Efter
jeg har hørt, at Ikast vandt DM sidste år, er jeg også begyndt at
tro mere på det, når vi nu var så tæt på at slå dem til VM.
Jeg tror det er rigtig vigtig at vi forbereder os rigtig meget, både fysisk og mentalt, hvis vi vil have en chance. Vi skal virkelig træne hårdt og tro rigtig meget på det.
Miriam, hvad synes du om at skulle til DM?
DM er jo egentlig det, vi hele året har trænet frem imod.
Allerede i starten af året vidste vi godt, (og Erik havde faktisk
allerede der fortalt os det,) at vi var et potentielt DM-hold, så
der har været noget leve og til og kæmpe for helt fra starten af
året. Nu står vi her så! Og selvom vi ikke kunne formå at slå Ikast
i denne her omgang, så spillede vi det bedste volley, vi nogensinde
har spillet som hold, i de kampe vi spillede her til VM.
Tanken om DM er jo alt det, vi volleymæssigt har gået og drømt om, så det er helt vildt at tænke på, at det nu er en realitet! ..og så var det også fedt at vi lige kunne få vist, at vi godt kunne banke Blåkilde - og så endda så overbevisende som 25-10, 25-17 J
Mathias, hvordan var det at være med til VM?
VM i volley var ligesom det man havde gået og set fremad
mod, i forhold til volley. Her var der virkeligt meget på spil.
Det var godt nok tidligt at vi skulle op men samtidig kom vi også hjemme til en ordentlig tid. Vi startede ud med at tabe, forudset, til Ikast, men med selvtilliden i orden. Det gik rigtigt godt, og da vi slog Blåkilde i Kvartfinalen var DM ikke særlig langt væk. I Semifinalen mødte vi Sædding som vi havde en tæt kamp med. Det blev dog Sædding der vandt, og spillede finalen mod Ikast.
Efter alt, en rigtig spændende og hyggelig dag, hvor vi fik en fortjent 3.plads.
Bjørn: Som anfører - var du så tilfreds med holdet
indsats?
Altså, vi havde jo et par skader, så jeg må indrømme jeg
var lidt skeptisk fra start af. Men efter et godt første sæt mod
Ikast må jeg indrømme at holdet gjorde fantastisk på trods af
skaderne!
Jeg følte vi var sammen om det som et hold, ikke som 6 forskellige personer. Og det betyder også at når en mand virkelig hakker den ned på modstanderens banehalvdel (Mange gange tak til Anders Høj) så løfter det hele holdet et par grader og de næste bolde bliver for det meste ret gode. Men desværre virker det også den anden vej, så hvis en person laver lidt en dum unødvendig fejl, så ryger alle lidt ned. Der syntes jeg ikke altid vi er så stabile som jeg kunne have ønsket. Men ellers alt i alt, så spillede vi over mine første forventninger!