Challengeugen
Efterskolen Solgården summer af liv. Hele uge 43 stod i projektarbejdets tegn. Alle i 10.kl havde mulighed for at melde sig på forskellige projekter, som alle var en del af forskellige konkurrencer, som forskellige organisationer havde arrangeret.
Explore the world of plastic
En gruppe elever havde valgt at kaste sig over et emne,
som for alle var forholdsvis ukendt. Der skulle arbejdes med
plastik i en hel uge. Det blev en virkelig sjov uge, hvor
resultatet kan ses via dette link her (www.wix.com/plastprojekt/plastik
). Siden er fyldt med masser af gode videoer, forsøg, artikler og
opfindelser og billeder. Ta' et kig og lad dig begejstre.
Kærestevold & hjertebørn
En flok elever var under ledelse af vore to engagerede
årsvikarer gået i krig med to spændende konkurrencer. Gennem musik,
video, drama og kunst var eleverne fuldt beskæftigede med at sætte
fokus på, hvad det vil sige, at være udsat for kærestevold. De
flotte produkter kan snart ses her på siden. En anden del af
projektet gik på at skrive om abort og tankerne herom.
Avisprojektet
Hele to klasser deltog i den traditionsrige konkurrence
"Skriv til avisen". Solgården har de sidste to år vundet
Danmarksmesterskabet i netop denne konkurrence. Forventningerne var
store og eleverne virkelig engagerede. Der blev skrevet artikler på
livet løs og ikke mindst layouterne havde fart over feltet. Det
blev en spændende uge, hvor det fælles emne i år var "køn". Nu er
det spændende at se, hvordan de to aviser klarer sig i
konkurrencen. Inden længe kan de to aviser læses på denne side.
Avis fra hold syd kan hentes efter uge 44
Avis fra hold vest kan hentes efter uge 44
Masser af spænding
I løbet af de næste par måneder får vi se om Solgården
kunne være så heldige at vinde i nogle af de spændende
konkurrencer. Men uanset hvad, så har denne uge været en rigtig
spændende uge, hvor eleverne fik lov til lave rigtig mange
forskellige ting med udgangspunk i interesser og evner.