Elevstævne
Så blev det tid til elevstævne og dermed til gensynsglæde. Mange havde fundet vejen til Solgården, hvor der i weekenden var træf for gamle elever.
Fredag aften indtog sidste års elever skolen, og der blev hygget godt igennem. Der var volleyballdyst, lovsang, andagt og tid til at mindes gamle tider og oplevelser.
Lørdag formiddag var scenen sat til bibeltime og sang. Senere på dagen, hvor rigtig mange gæste var på skolen blev det tid til den traditionsrige fodboldturnering og om aftenen var der festaften i skolens hal, hvor såvel 10 og 25 års jubilarer var på scenen med hilsen og historier fra den gang. Desuden fortalte Kristian Andersen om Solgården og der var tale ved tidligere elev, Christian Thomsen, fra Hvide Sande.
Vi vil fra skolens side sige stor tak til alle som deltog og var med til at gøre dagene festlige.