Danske mestre i badminton!!!
Danmarksmestre i badminton
Tirsdag d. 26.
april 2011 blev en historisk dag for Solgården, da skolens
badmintonhold sikrede sig det danske mesterskab i badminton ved
efterskolernes landsfinaler i DGI-huset i Vejle. Som forsvarende
vestjydske mestre havde vi sikret os deltagelse ved DM, hvor vi
skulle møde mestrene fra de øvrige regioner. C-rækken (som var
rækken, vi vandt) havde deltagelse af 8 hold, hvoraf 6 af holdene
var idrætsefterskoler, hvorfor vores badmintonhold ikke var levnet
mange chancer på forhånd.
Ikke desto
mindre stillede vi op med optimisme og gejst, hvilket viste sig at
bære frugt, da vi vandt den første svære kamp mod Vivild med 5-3,
hvor bl.a. sejre i nogle 3-sæts gysere blev afgørende. I den næste
kamp mod HCI kom vi lidt nemmere til sejren, da vi hurtigt fik
bragt os foran 5-0, og derfor kunne slappe lidt af i de sidste 3
singler og vandt 7-1.
Det tegnede nu
lyst for holdet, der pludselig øjnene et realistisk håb om det
ultimative højdepunkt - en DM-finale! Først skulle Grønsund dog
lige besejres, idet et nederlag ville sende os helt ud af
turneringen, trods de 2 førnævnte sejre. Der var dog ingen slinger
i valsen - sejrscifre: 6-2.
Der var
begrænset jubel blandt Solgården-eleverne, da de havde fuldt fokus
på, at de nu ikke bare ville stille sig tilfreds med sølvmedaljer,
men ville give alt, hvad de havde for guldmedaljer.
DM-finalen var mod Brøruphus, hvilket blev en gyser, der endte
4-4, og et "golden set" skulle derfor afgøre, hvem der skulle blive
danske mestre. Her viste Solgården dog ingen nåde, og vandt det
ekstra sæt suverænt 21-9! Jubelbrølet kunne bryde løs, og spillerne
kunne nærmest ikke fatte, hvad de netop havde præsteret, hvilket
træneren i øvrigt heller ikke kunne...
Stort
TILLYKKE til de fantastiske badmintonspillere og fortjente danske
mestre!
og
stort tillykke til Peter Bruun, der har trænet spillerne med stor
iver og begejstring.