Masser af fisk til fiskeholdet
Fiskeholdet var taget på tur til Hvide Sande for at fange sild og hornfisk. Det blev en tur som oversteg vores forventninger - der blev hevet 4 spande fisk op.
Solen stod højt på himlen og der var en god vind fra øst. Vi fiskede i knap 3 timer og havde efter endt rensning 130 sild og 40 hornfisk.
Alle på turen synes det havde været rigtig sjovt. Der var nogle som aldrig havde fisket før og så er det en rigtig stor oplevelse at fange en hornfisk som bare kæmper det bedste den har lært.
På vejen hjem gik turen et smut forbi McDonalds, hvor det dog ikke blev til en fiskeburger men lidt andet godt.