Bibellinje for 10. kl.

Bibellinje - Israel & Guds ord i øjenhøjde (kun for 10. klasse)

På Solgården kan du vælge Bibellinjen, hvis du elev i 10. klasse.

Bibellinjen er for dig, som gerne vil fordybe dig i Bibelen og Bibelens hovedperson Jesus Kristus. 

 

På Bibellinjen fylder undervisning i Bibelens bøger meget, og du vil derigennem få et større kendskab til den kristne tro. 

Bibellinjen er på 4½ time om ugen.

 

På Bibellinjen lærer du også, hvordan man forbereder og holder en andagt, og vi har også et forløb om kristent børnearbejde, hvor du får lov til at prøve at holde en klubaften i en kristen børne-/ juniorklub. I løbet af året kommer vi også omkring trosforsvar, diakoni og meget mere!

 

Som en helt speciel oplevelse går storturen for Bibellinjen til Israel. Det er en rejse til det land, hvor beretningerne fra Bibelen udspillede sig. En virkelig stor oplevelse, som med garanti vil blive et af højdepunkterne fra dit efterskoleophold på Solgården.

 

Vi gør opmærksom på, at der er en egenbetaling på kr. 5.500 for storturen til Israel.

Vælger du Bibellinjen, kan du også frit vælge mellem skolens øvrige profil- og valgfag.