Gratis weekend 2020

Velkommen til oplevelsesweekend på Solgården

Går du i 4.-8. klasse har du mulighed for at komme på en rigtig spændende weekend på Efterskolen Solgården.

Du får en smagsprøve på efterskolelivet og mulighed for at opleve nogle af de ting, som sker i løbet af en weekend.

Oplevelsesweekend begynder fredag d. 17/4 kl. 17 og slutter søndag d. 19/4 kl. 12.00

Praktisk information:

Husk det er gratis at deltage og vi har plads til ca. 65 gæster - så det er først til mølle...

Indkvartering bliver primært i klasselokaler på skolen – så husk gerne et liggeunderlag. 

Endelig program og pakkeliste udsendes ca. 1 uge inden weekenden afholdes til de, som er tilmeldt.

Tilmelding - klik her

 

Hvad kommer til at ske?

Målet med weekenden er, at du kommer til at opleve en masse sjove og spændende appetitvækkere på efterskolelivet - derfor tilrettelægger vi programmet sammen med eleverne, så de kan være med i programmet sammen med vores gæster! 

Fredag aften deltager vi i Young Praise på Solgården og nyder godt af musikken, forkyndelsen og den store isbar. Sidst på aftenen ryster vi sammen med forskellige lege.

Lørdag - laver vi forskellige formiddagsaktiviteter, hvor du kan vælge mellem fx Bocart, svømmehal, band, sport eller noget helt andet. Om eftermiddagen er der et sjovt løb og lørdag aften hygger vi med forskellige sjove efterskoleaktiviteter afhængig af vejret.

Søndag - spiser vi brunch og ryder op inden det er tid til at sige farvel for denne gang!

Spørgsmål

Gennem hele weekenden er der lærere og volontørere fra Solgården på - spørgsmål kan rettes til:
Forstander, Claus Pihl & Viceforstander, Peter Jensen, tlf. 97371151