Møde de nye volontører

Med stolthed kan vi i dag præsentere vores nye volontørteam, der skal være på Solgården i det kommende skoleår. 

Herunder følger en lille præsentation:

Andreas Ipsen, 19 år

  • Har tidligere været elev på Solgården 2016-17 og kommer fra Nexø på Bornholm.
  • Bliver student fra Campus Bornholm til sommer.
  • Er en meget aktiv sportsmand især badminton, fodbold og volleyball er disciplinerne.
  • Har et stort engagement i sin ungdomsforening på Bornholm.
  • Ser frem til at dyrke en masse sport og hygge sig med de kommende elever!

Nicolai Stæhr Sørensen, 21 år

  • Går på Luthersk Missions Højskole (LMH) og kommer fra Hørve på Sjælland
  • Har gået på efterskole, studenterhuen er i hus og har aftjent sin værnepligt i Gardehusarregimentet
  • Har arbejdet i en børnehave, dyrker ultimate, volley og alt slags friluftsliv
  • Kan spille guitar til lovsang.
  • Var formand for Mørkov LMU og kan li' at snakke om tro, liv og hverdagsting.
  • Glæder sig til efterskolelivet og til at være en hel masse for eleverne

Ida Birkebæk Okkels, 20 år

  • Går på Luthersk Missions Højskole (LMH) og er fra Holbæk på Sjælland
  • Har gået på efterskole og taget studentereksamen.
  • Er vokset op med  springgymnastik, rytmiskgymnastik og har været træner for et springhold.
  • Elsker at stå på ski, har taget ski-uddannelse.
  • Har arbejdet som lærervikar på en kristen friskole i sit sabbatsår og kan lide at fordybe sig i alle slags temaer.
  • Glæder sig til at møde eleverne og være med til at snakke om tro og liv med dem.

Vi glæder os i den grad til at byde jer alle tre velkomne på Solgården efter sommerferien.
Det bliver en fornøjelse!