Nye volontører 18/19

Det er med stor glæde, at vi nu kun præsentere det kommende skoleårs volontører på Efterskolen Solgården.

Vi har til det kommende skoleår ansat tre volontører, som alle glæder sig meget til at være noget helt særligt for dig, der skal gå på Solgården i 18/19.

Vi kan præsenterer:

Nikolaj Bach Svendsen, som lige i øjeblikket er volontør for LM i Tanzania, hvor han bl.a. kører hundredevis af kilometer for at hjælpe med at sælge en masse bøger. Nikolaj er tidligere elev fra Solgården, og han ser frem til at være med til at få Jesus sat i centrum for eleverne. Derudover interesserer han sig bl.a. for fodbold og har for øvrigt været i gang med at bestige Kilimanjaro i Tanzania fornyligt!

Frederik Friis har mange interesser. Han bruger de sociale medier til at uploade film bl.a. om hans store passion for streetfodbold. Alt der har med en bold at gøre rimer på Frederik og især fodbold og volleyball er det han brænder for. Udover sporten har Frederik været meget engageret i det kristne ungdomsarbejde både som leder i juniorklub og i LMU, og han glæder sig til at dele tro og liv med eleverne.

Katrine Jensen er for tiden volontør for LM i Cambodja, hvor hun arbejder med mange forskellige opgaver. Katrine har i gymnasietiden lagt meget energi i LMU arbejdet og har også været med til at starte et nyt lovsangsband. På interessesiden er det bl.a. lovsang, volleyball, bagning og alt inden for det kreative område, der hitter. Katrine har tidligere været elev på Solgården og glæder sig i den grad til at gøre Jesus kendt for eleverne.

Vi byder vores tre fantastiske nye volontører velkommen til Solgården18/19.