Se vores fire nye volontører

Det er med stor glæde, at vi nu kan præsentere vores fire volontører på Efterskolen Solgården til det kommende skoleår.

Vi kan præsenterer:

Emma Skovbo Pedersen, som lige i øjeblikket går på Luthersk Missions Højskole (LMH). Emma kommer fra Bornholm og interesserer sig meget for alt, der er kreativt og hun har en masse ideer til sjove aktiviteter. På skolen skal hun særligt være noget for skolen piger.

Sidsel Birkmose, som kommer fra Skjern. Lige nu går hun på Discipelskolen i Israel og har tidligere gået på Solgården. Sidsel er meget glad for sport og især volleyball. Hertil kommer at hun spiller musik og så har hun et stort hjerte for den enkelte elev. 

Nathanael Kure kommer fra Hillerød og går også på LMH lige nu. I sin fritid er de helt store interesser volleyball, basket og musik. Nathanael spiller klaver og har undervist i klaver gennem flere år. På skolen skal Nathanael bl.a. være med i en masse sport og musik! 

Anders Højgaard kommer fra Vejle og går også på LMH. De store interesser er fodbold, trommer og så kan han rigtig godt lide at arbejde med medier bl.a. videoproduktion, grafik og design. Desuden har Anders været meget aktiv omkring forskellige lovssangsarrangementer, hvor han har været tovholder. Mange af disse evner kommer Anders helt sikkert til at bringe i spil på Solgården.

 

Vi byder velkommen til vores fire volontører.