Forstanderen

 

Nyt forstanderpar
Hej - Jeg hedder Claus Pihl og er gift med Mai-Britt. Vi er det nye forstanderpar på Solgården fra august 2019. Vi har fire børn og to af dem Andreas og Neema er flyttet sammen med os her til Tarm.

 

Brænder for efterskolelivet
Vi brænder begge to for at være sammen med unge mennesker, og derfor var det et oplagt valg for os at blive forstanderpar på en efterskole.

Her på Solgården har vi nogle skønne elever, og dem betragter vi som vores store familie. Vi synes, at det er vigtigt at eleverne føler sig trykke i deres nye hjem, når de kommer hos os og det er vores opgave at være der for dem, guide dem i livet og pege på Jesus Kristus som deres frelser.

 

Læreruddannet og missionær i Luthersk Mission
Vi har tidligere været ansat af LM (Luthersk Mission), da vi arbejde som missionærer på den danske skole i Iringa i Tanzania.

Jeg er læreruddannet og har tidligere arbejdet både som lærer og som leder i fri- folke- og efterskoleverdenen.

Mai-Britt er sygeplejerske, så eleverne er i de tryggeste hænder, også hvis de skulle gå hen og blive syge på Solgården.

 

Natur, værksted og rejser
Vi elsker at være i naturen og at rejse. Vi tager på ski om vinteren og til Middelhavet om sommeren. Mai-Britt er vild med at være i sit kreaværksted, og jeg holder øje med vinden, så jeg kan komme ud og kitesurfe.

Altid velkomne
I er altid velkomne her på Efterskolen Solgården, som er vores hyggelige efterskole! Hvis du er nysgerrig eller vil vide mere om Solgården - så book en tid og til en snak og et besøg - klik her

Se den lille film om Mai-Britt & Claus herunder.

Her er der plads til fantasi, liv og nærhed!

Claus sætter gang i musikken