Musikalske valgfag

På Solgården kan du vælge mellem mange musikvalgfag

Band 1 (Meget øvede)
Dette tilbud er for dig, som er meget øvet på dit instrument og har banderfaring. Du kommer til at fyre den af med andre på samme niveau som dig. Band 1 er samtidig skolebandet, som kommer til at akkompagnere storekor - både på og udenfor skolen.

Band 2 (Øvede)
Dette tilbud er til dig, som er øvet på et instrument eller med din stemme. Du har lyst til at spille sammen med andre og blive bedre til at spille eller synge. Band 2 medvirker bl.a. ved musikcafeer eller andre musikarrangementer på skolen.

Band 3 (Begynder niveau)
Dette tilbud er til dig, som lige er begyndt at spille på et instrument eller synge - og til dig, som gerne vil lære at spille. Du får tip til forskellige instrumenter i samspil med andre.

Kor
Kom og vær med i et dejligt fællesskab i storekor. Her er plads til dig, som har sunget i kor før og til dig, der bare har lyst til at synge. Vi synger rock, pop og gospel. Vi synger ved forskellige arrangementer på og uden for skolen.

Jazz, improvisation, sangskrivning (NYT FAG fra 19/20)
Vi skal eksperimentere, spille på øret og lære teori om akkorder og skalaer. Målet er, at du bliver god til at finde på melodier og sætte akkorder sammen og spille soloer. Du behøver ikke være verdensmester på dit instrument (måske bliver du det), men du skal have lyst til at lære nyt og prøve det, du lærer, af sammen med os andre.