
Det bliver fantastisk at kunne spille fodbold året rundt - også når det er mørkt

Ny kunstgræs-fodboldbane
I dag kan vi offentliggøre en kæmpestor nyhed – faktisk fylder den mere end en hel fodboldbane!
Inden længe tager vi første spadestik til en fantastisk flot kunstgræs-fodboldbane, hvor fodboldspillerne får helt optimale forhold for træningen året rundt og med lys på banen kan der trænes, selv når det er mørkt!
Banen bliver i 11-mands-størrelse, hvor der vil være 2 x 7-mandsbaner på det korte led som en del af banen. Det giver optimale betingelser for fodboldtræningen. Sammen med anlægget indkøber vi forskellige træningsredskaber, så fodboldundervisningen når nye højder!
