Se seneste gallerier
🎉 40 ÅR PÅ SOLGÅRDEN – KARSTEN OLESEN BLEV FEJRET 💚
I dag har vi fejret noget helt særligt på Solgården. Karsten Olesen har været lærer på skolen i 40 år! Sikke et jubilæum – og sikke en præstation. 👏
Karsten havde inviteret familie, venner samt nuværende og tidligere kollegaer til reception, hvor der blev budt på lækkert kaffebord, taler, sang og selvfølgelig gode og humoristiske fortællinger fra fire årtier på Solgården. ☕🎶😄
I forbindelse med jubilæet fortalte Karsten også, at lærerlivet får sin afslutning til jul, hvor han går på pension. Heldigvis får vi lov til at beholde ham lidt endnu. 💚
Kære Karsten – tak for alt det, du har været og fortsat er for Solgården. Gennem 40 år har rigtig mange elever og medarbejdere nydt godt af din hjælpsomhed, gavmildhed og omsorg – og du har sat spor hos mange mennesker gennem årene.
Tak til alle jer, der kiggede forbi og var med til at gøre dagen ekstra festlig.
Og et kæmpe tillykke til Karsten med de imponerende 40 år på Solgården! 🇩🇰🎉💚
Cheeseburger, chicken tenders og pommes – så bliver det næsten ikke mere amerikansk! 😋
Valgfaget Verdensmad har igen været i køkkenet, og smilene var store, da dagens kulinariske rejse gik til USA. 🇺🇸
Der blev hakket løg, rørt dressing, stegt bøffer og tryllet med masser af andre lækkerier – og begejstringen var bestemt ikke til at tage fejl af, da maden skulle smages! 🍔🍟
I weekenden gik turen til Skjern Bank Arena, hvor en flok elever var på plads til tophåndbold mellem Skjern og Aalborg. 🔥
Kampen tippede til Aalborgs fordel, hvor en storspillende Niklas Landin endnu en gang viste, hvorfor han hører til blandt verdens bedste målmænd. 🧤
Vi hyggede, heppede og var med til at skabe god stemning sammen med de mange andre tilskuere. 💚
En fed fælles oplevelse – og bare én af mange gode oplevelser i en dejlig weekend på Solgården! 🙌
Årets smykkehold er kommet godt fra start, og der bliver allerede arbejdet koncentreret ved bordene. 🙌
Der bliver arbejdet med metaller, rillet, formet og pudset, mens idéerne langsomt bliver til flotte og personlige smykker. 🔨✨
Her er der plads til både kreativitet, fordybelse og hyggelige snakke, mens hænderne arbejder.
Vi glæder os til at se de færdige resultater!
I aften har der været YOUNG PRAISE på Solgården – og endnu en gang blev skolen fyldt med unge mennesker, højt humør og masser af liv! 💚
Der blev sunget med på fed lovsang, grinet af skøre indslag og konkurrencer, lyttet til stærk forkyndelse – og selvfølgelig blev der også hygget godt omkring den frie isbar. 🍦😋
Årets tema var “Er du der?” – og midt i musik, grin og fællesskab blev der også plads til eftertanke om tro og liv. 🙏
Tak til ALLE jer, der kom og var med til at skabe en fantastisk stemning på Solgården.
Young Praise kan altså noget! 🔥🙌💚
Vi glæder os allerede til næste gang!
Der var lidt mere action end normalt på Efterskolen Solgården, da vi fik besøg af Tarm Brandvæsen! 🚒🔥
Eleverne kom helt tæt på brandbilen og udstyret, der blev sprøjtet med vand, og så måtte en cykel lade livet, da det kraftige redningsudstyr blev demonstreret. 🚲✂️💥
Midt i al action var der også et vigtigt budskab med hjem: Pas på hovedet – brug cykelhjelm! 🪖🚲
Tak til Tarm Brandvæsen for en fed og anderledes aften på Solgården! 🙌💚
Anden runde af HORIZONT er i gang, og denne gang har drengene på Kreativ for drenge igen fået fingrene i leret. 🙌
Der bliver formet, eksperimenteret og prøvet nye teknikker af – og netop dét er hele idéen med HORIZONT: At turde vælge noget, man måske ikke normalt ville vælge, udfordre sig selv og opdage nye sider af sig selv. 💚
Der blev gået til opgaven med både koncentration, kreativitet og godt humør – og projekterne begynder så småt at tage form. 🏺✨